Vilde Råvarer

Website Kontakt virksomheden

Vilde Råvarer Vilde Råvarer tilbyder kurser og salg af vilde urter og svampe i København og Nordsjælland.

Tag med på en forårs SANKETUR om vilde spiselige urter, en SVAMPETUR i efteråret, eller tag med ud og find VILDE ØSTERS i det friske vintervejr.

Min absolut ynglings! 🍄‍🟫🎺Utrolig svær at finde, men belønningen er stor for de smager dælme godt. Dyb smag af svamp og ...
05/10/2026

Min absolut ynglings! 🍄‍🟫🎺
Utrolig svær at finde, men belønningen er stor for de smager dælme godt. Dyb smag af svamp og jord, næsten tæt på trøffel.

Find den i skove med bøg og leret jordbund. Ofte der hvor lyset kommer ned og der vokser græs i skovbunden.

Spiser du også mange svampe for tiden? 🍄‍🟫😋
01/10/2026

Spiser du også mange svampe for tiden? 🍄‍🟫😋

VIL DU MED PÅ SVAMPETUR? 🍄‍🟫Det vælter op af skovbunden lige nu, og I har været fuldstændig vilde med at booke pladser! ...
18/09/2026

VIL DU MED PÅ SVAMPETUR? 🍄‍🟫
Det vælter op af skovbunden lige nu, og I har været fuldstændig vilde med at booke pladser! Flere af efterårets svampeture er allerede udsolgt 😱

Hvis du vil med mig i skoven og lære at identificere de bedste spisesvampe i efteråret, kan du stadig nå at sikre dig en plads på de to sidste ture.

🟢 20. sep. kl. 10-13 | Hareskoven – FÅ PLADSER TILBAGE!
🔴 27. sep. kl. 10-13 | Store Dyrehave – ❌ UDSOLGT
🔴 11. okt. kl. 10-13 | Gribskov (Nødebo) – ❌ UDSOLGT
🔴 17. okt. kl. 10-13 | Jægersborg Dyrehave – ❌ UDSOLGT
🟢 25. okt. kl. 10-13 | Gribskov (Attehøj) – LEDIGE PLADSER!

Alle ture foregår kl. 10:00 - 13:00 🗓️

🔗 Find direkte link til billetbestilling via min profil.

Tag din bedste svampemakker i kommentarfeltet, grib kurven og kom med ud i skoven og lær om de fantastiske svampe.

På alle mine ture får du dybegående indblik i svampenes diversitet og biologi. I kommer både til at lære om de spiselige, de ikke-spiselige, og om de giftige svampe.
Du får de bedste insider tips til hvordan du øger sine chancer for en succesfuld svampejagt, og gode råd tl hvordan du forvandler din fangst til et genialt måltid i køkkenet! 🍳🔥

Jeg glæder mig til nogle fantastiske timer sammen med jer i skoven!

Så er de her! Karl Johan (Boletus edulis) 🍄‍🟫Det er efterår og det har regnet kraftigt i flere dage, så nu kommer svampe...
06/09/2026

Så er de her! Karl Johan (Boletus edulis) 🍄‍🟫
Det er efterår og det har regnet kraftigt i flere dage, så nu kommer svampene.

KJ er særligt glad for Ædelgran, men Bøg er også god at kigge under.

HUSK at ikke alle rørhatte er spiselige og at en del smager bittert (fx Galderørhat), som ligner Karl Johan meget.

Desuden kan Karl Johan være angrebet af gulskimmel, der ses som gule pletter i stokken. Skær det af, hvis du ser det og spis resten, men det kan have bredt sig til hele svampen, og så kan du blive syg af at spise den.

God jagt derude! 🧺

100 forskellige arter af brombær - så mange har vi i  Danmark! Den mest almindelige som du støder på ved veje og i parke...
30/08/2026

100 forskellige arter af brombær - så mange har vi i Danmark!
Den mest almindelige som du støder på ved veje og i parker, som danner høje tætte krat, er faktisk ikke en hjemmehørende art, men den invasive armensk brombær (Rubus armeniacus). Det er også den, der laver de største bær.
De hjemmehørende danske arter, som den, der ses her på fotoet, møder du ofte ved stranden eller inde i skoven.
De små danske brombær er mindre syrlige i smagen og har en anelse bitterhed, hvilket jeg personligt synes er ret skønt. De modner senere end de store armenske og er klar til at plukke lige nu 🧺

Vild Gulerod blomst 🌸 Super smuk, hvid og delikat med en skøn smag af gulerod. Jeps, den er god nok, vi har vild gulerod...
26/08/2026

Vild Gulerod blomst 🌸 Super smuk, hvid og delikat med en skøn smag af gulerod.

Jeps, den er god nok, vi har vild gulerod i Danmark. Roden er tynd og trævlet, så den er der desværre ikke så meget ved. Blomsterne og også de grønne blade forneden af stilken, er til gengæld smukke og smager af gulerod.

Obs: saften fra planten kan give eksem i sollys, så brug handsker eller saks, hvis du plukker stilken fra hele planten. De små blomster i toppen, giver som regel ingen problemer.

Havtorn - Nordens passionsfrugt 🍊Så er det tid til at tage ud til stranden eller grusgraven og samle disse orange bær, s...
23/08/2026

Havtorn - Nordens passionsfrugt 🍊

Så er det tid til at tage ud til stranden eller grusgraven og samle disse orange bær, som både smager fantastisk og er super sunde!

Eneste negative er buskens super lange og skarpe torne, så husk handsker og havesaks ✂️
Jeg måtte ikke engang på skadestuen for at få en havtorn torn ud af fingeren, så det er skam ikke at kimse af 😅

Havtorns videnskabelig navn Hippophae betyder smuk hest og hentyder til romernes brug af bærret til deres væddeløbsheste, for at gøre dem hurtigere og deres pels mere skinnede 🐎

Hvis havtorn kan gøre dig både hurtigere og få mere glinsende hår, er det da ikke så tosset!

Bare et enkelt havtornbær indeholder ligeså meget c- vitamin som en appelsin plus alle de sunde omega fedtsyre, så lav en stor portion saft, så du kan komme igennem vinteren med sol og sommer fra fryseren ☀️

Danske vilde “tomater” 🍅Hyben smager skønt både i det søde og det salte køkken. Tænk på dem lidt som en krydsning mellem...
21/08/2026

Danske vilde “tomater” 🍅

Hyben smager skønt både i det søde og det salte køkken. Tænk på dem lidt som en krydsning mellem tomat og æble.

I det nordøstlige Asien hvor de oprindeligt kommer fra kaldes de faktisk for strandtomater.

Brug dem fx til:
Chutney
Gazpacho
Bruschetta (særligt godt med gedeost)

Hvad bruger du hyben til?

Sensommer høst 🍎🍒🍑🫐🍅Det er nu det bugner med frugt alle vegne i naturen. Gå en tur i din nærmeste park, krat eller bagha...
19/08/2026

Sensommer høst 🍎🍒🍑🫐🍅
Det er nu det bugner med frugt alle vegne i naturen.
Gå en tur i din nærmeste park, krat eller baghave før du går ned i supermarkedet, og se hvad det byder på.

Her ses:
Æbler
Grønne hyldebær
Rønnebær
Hasselnødder
Blodblomme
Reine Claude blommer

Der er kyllinger i skoven! 🐤Jeg fandt tre på tur rundt om den samme lille sø i går. Hvor heldig kan man være! To på pil ...
02/06/2026

Der er kyllinger i skoven! 🐤
Jeg fandt tre på tur rundt om den samme lille sø i går. Hvor heldig kan man være! To på pil og en på hassel 🌳
Jeg tror det er et godt år for Svovlporesvamp i Nordsjælland.

Fantastisk at der findes en svamp som har næsten samme struktur og smag som kylling 🐓

OBS❗️Det er vigtigt at du ved hvilket træ svampen vokser på, før du plukker den.
Hvis svampen sidder på et træ som er giftigt, kan den muligvis optage giftstoffet og gøre dig syg. Dette er fx set for taks, om der er tvivl om hvorvidt det skyldes små stykker af træet som er vokset ind i svampen.

For at være på den sikre side, anbefaler jeg, at du undgår at plukke Svovlporesvamp fra:
Taks
Robinie
Glansbladet Hæg

Plukker du fra Eg, kan det være en god ide at koge svampen i 10-15 min og kasserer vandet før du steger den, da garvesyren kan give maveproblemer.

Svovlporesvamp kan I øvrigt helt generelt give maveproblemer hos nogen, så prøv et lille stykke første gang du smager.
Hvis du tilbereder den i minimum 20 min, kan det nedsætte risikoen.

Adresse

Holte

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Vilde Råvarer offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vilde Råvarer:

Genveje

Del