Juhl's Madhåndværk & Events

Juhl's Madhåndværk & Events Arbejde med den nære bæredygtighed; lokale råvarer i sæson 🌱 workshops, formidling, event-kogekone & inspiration 💚

25/05/2026

Købte ærter og bønner hos Frøsamlerne.dk ved dette års Madens Folkemøde til min pottehave 🫘🫛

Jeg fik en rigtig god snak med dem på standen og nu har jeg deres leksikon “Gamle danske sorter - kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde” på min ønskeliste 👏

Jeg er vild med deres frøposer, hvor man bagpå kan læse lidt om det frø der er i posen. Jeg skulle naturligvis have Brun let fra Nokskov, men blev solgt da jeg så Thy-lejr hestebønne 😍

Som historie- og kultur madnørd skal jeg prøve kræfter med dyrkningen af gamle danske sorter og særligt danske bælgfrugter 👏💚

God pinse ☀️

Mmm… ovnbagt havtaske med urte panade på smør stegte asparges og vi fik naturligvis nye danske kartofler til - så er det...
23/05/2026

Mmm… ovnbagt havtaske med urte panade på smør stegte asparges og vi fik naturligvis nye danske kartofler til - så er det lørdag 🥳

Mens jeg slog mine folder på Madens Folkemøde var min kæreste taget til Torvedage Næstved og købe lækkerier til vores aftensmad.

Han havde hjembragt flotte havtaske fileter fra Karrebæksminde Seafood, sprøde danske asparges fra Mogens på kajen (lokal grøntmand) og små, ny opgravede kartofler fra Holmager grønt v. Holme Olstrup.

Kartofler blev skyllet grundigt og kogt med rigeligt salt og stilke af løvstikke.
Hvide asparges blev skrællet fra lige under hovedet og ned og det nederste skåret fra dem og de grønne. Jeg stegte dem med smør på en grill pande med skiver af citron og drysset med salt og peber.

Havtaskefileterne fik et drys salt og peber og trak med det mens jeg lavede en panade af panko rasp, revet citronskal, finthakket spansk kørvel / sødskærm og lidt ekstra salt og peber.
Fordelte dem i en bradepande på lidt panade og pressede mere oven på. Herop lagde jeg en smørklat og satte dem i ovn med under grill for at få lidt farve.

Jeg anrettede og dryssede med masser af frisk purløg - ja man må bruge det man har 🤷‍♀️

Smagte skønt med et glas iskold rose 😋

På Vesterhave strand efter urter til på lørdag når jeg ved årets Madens Folkemøde skal lave “Fra stranden til tallerken”...
21/05/2026

På Vesterhave strand efter urter til på lørdag når jeg ved årets Madens Folkemøde skal lave
“Fra stranden til tallerken” på Markedsscenen kl. 10.00 - 10.45 🌿

Jeg laver skuekøkken med smagsprøver og jeg håber at inspirere flere til at gå på opdagelse langs de danske kyster 💚

Madens Folkemøde er i Nykøbing F. Og helt gratis at deltage i - der er flere scener, smagninger, markedsplads og meget mere så gode chancer for at mætte mere end maven!

Jeg håber, at vi ses ☀️

19/05/2026

På mandag d. 25.5. - 2. Pinsedag kan du komme med på en sanke gåtur ved Herlufsholm sammen med mig.
Vi skal se på det der er langs vejkanter, skovstierne og de omliggende enge som kan bidrage til hverdagens måltider og hvor stor en biodiversitet der egentlig er 🌿🐝🌼

Vi mødes på p-pladsen ved Herlufsholm Kirkegård kl. 13 og turen er ca. 3 km. Lang og tager en god times tid.
Send en PB eller sms 29916413
Pris 25kr pr næse - børn u/5 år er gratis

Jeg håber vi ses ☀️

16/05/2026

Et par fif til hvordan man kan komme i gang med sikker sankning;

Læs området! Har du lyst til at spise din madpakke her så er der gode chancer for urter som ikke er fyldt med uønskede kemikalier o.l.
Hvad er det for en kultur? Skov, strand, eng eller måske mose og hvad skal man være opmærksom på her?

Brug sanserne 👀👃👅

Hvordan ser planten ud? Kendetegn, friskhed osv.
Hvordan dufter planten? Duften den sødt, bittert, mildt af gulerod, lakrids eller andet? Eller lugter den grimt?
Synes du duften er god så smag forsigtigt - husk, vores mund kan kun smage 5 ting (surt, sødt, salt, bittert og umami - resten sker i næsen som kan adskille op mod 10.000 duftstoffer).

Er du i tvivl så prøv at bruge google lins eller app’en Seek fra som kan hjælpe med at arts bestemme - men vær kritisk over for disse søgesider, de har ikke altid ret!

Brug din sunde fornuft - er du i tvivl, lad det stå!

Adresse

Lov
NÆSTVED

Telefon

+4529916413

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Juhl's Madhåndværk & Events sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Juhl's Madhåndværk & Events:

Del