30/08/2026
Jeres køkken bliver ikke tegnet til jer. Det bliver tegnet sammen med jer.
Det er faktisk en vigtig forskel for os her hos Hornberg.
Når vi starter et nyt køkkenprojekt, begynder vi med at lære jer, jeres hjem og jeres ønsker at kende.
Hvad fungerer for jer i dag? Hvad savner I? Hvordan bruger I jeres køkken? Hvilket udtryk ønsker I? Og hvilke muligheder har vi i netop jeres rum?
Herfra begynder vi at forme løsningen sammen.
Vi arbejder med indretning, mål og proportioner og tager sammen stilling til materialer, fronter, farver, overflader og de mange detaljer, der til sidst skaber helheden.
Vi tager os tid til processen og til jer, fordi jeres køkken skal fungere i jeres hjem og jeres hverdag i mange år fremover.
Derfor har vi ofte kun ét til to køkkenprojekter i gang ad gangen. Det giver os tid til at være tæt på det enkelte projekt og til det personlige samarbejde med jer gennem hele processen.
Så går I med tanker om et nyt køkken – også selvom projektet ligger et stykke ude i fremtiden – er I meget velkomne til at tage den første, uforpligtende samtale med os allerede nu.
Vi mødes gerne i vores showroom i Hellerup eller hjemme hos jer.
→ Book et uforpligtende køkkenmøde på https://hornberg.dk/kontakt
Vi tager os tid til processen, til jer og til de valg, der gør hele forskellen.
📍 Strandvejen 142, Hellerup