01/10/2018
Ophørsudsalg...
Det er nu 2 1/2 år siden, vi fik nøglen til lokalerne, som havde stået tomme, efter købmanden lukkede nogle år tidligere.
Vi fik en rigtig god start og vi var overbeviste om, der godt kunne være grundlag for en butik og kiosk af den størrelse i Kærby.
Men vi må desværre erkende, at omsætningen har været nedadgående i en længere periode på trods af en lang række tiltag. Vi vurderer på den baggrund ikke, der er udsigt til en rentabel forretning og lukker derfor butikken om kort tid (Den endelige dato afhænger af, hvor hurtigt butikken kan tømmes)
Vi håber derfor, I vil hjælpe os med at få solgt ud af varelageret og giver derfor 25-50 % rabat på alle varer i Livingzone fra tirsdag d. 2/10.
Husk at få indløst gavekort, inden vi lukker butikken.
Vi vil komme til at savne alle vores dejlige kunder - børn som voksne
Med venlig hilsen
Personalet i Livingzone/Kærbykiosken