"Det lille værksted er et kreativ Fællesskab på delebasis. Formålet er at have en kreativ tumleplads, hvor man ikke bliver forstyrret af børn, vasketøj og rengøring. Værkstedet skal være et frirum, hvor vi kan søge gensidig inspiration, hvor vi kan mødes og hygge eller arbejde koncentreret afhængig af lyst og temperament." Sådan stod der i de første vedtægter, da "Det lille værksted" blev dannet i
april 2007 med udgangspunkt i en mødre gruppe fra området. Dette er stadig mantraet for os som kommer der, selv om mange i gruppen er skiftet ud. På værkstedet har man ubegrænset adgang og der findes symaskiner, overlocker, dampanlæg og andre ting der gør det lettere at være kreativ. Man kan gøre brug af de maskiner der er eller have sine egne. Vi bruger Værkstedet meget forskelligt, nogle medlemmer kommer et par gange om ugen, nogle mere og andre mindre. Nogen syr og producerer alene til eget brug andre kan slet ikke stoppe og producere til salg på markedspladser, arbejdspladsen, familien eller lign. Der er nogen der bedst kan lide at være der alene og atter andre mødes til hygge og gensidig inspiration. Men generelt kan man sige at der er plads til 12 kvinder i alle aldre, som vil indgå i et sådan fælleskab. Flere gange om året afholder vi kurser for hinanden eller får én udefra til at komme og inspirere os ligesom vi også kan finde på at holde kurser for udenforstående.