Fanøs første og eneste
Glaspusteriet Fanø åbnede i december 2000 i Sønderho på Fanøs sydspids. I lokaler, der tidligere har rummet en restaurant, har Charlotte La Cour indrettet sit værksted med tilstødende galleri og butik. Hun har boet i Århus en del af sin opvækst, og her kom hun i mesterlære som glaspuster hos Bülow Glas. Efter fire år var Charlotte færdiguddannet i oktober 2000. Blot en måned
senere startede hun sit eget glaspusteri op på Fanø. Farverigt galleri
Charlottes galleri på Fanø bruser af farver og former og fortæller om en kunstner med stor inspiration, masser af idéer og glæde til sit håndværk. Her vises eksempler på både form- og fritblæst glas i skikkelse af bl.a. drikkeglas, stager, vaser, karafler, halogenlamper samt unika fade og skåle. Alt sammen i eget design, naturligvis. Galleriet vidner om Charlottes interesse for sandblæsning og de kreative dekorationsmuligheder denne teknik giver. Besøgende vil også opdage, hvorledes hun anvender sand fra Fanøs brede stand og rav, Vesterhavets guld, som dekoration. Charlotte har endvidere udstillet sin glaskunst hos bl.a. Galleri Nørbygård, Mærsk Esbjerg, PBS Ballerup og Nykredit Kunstforening. Hos Inspiration i Esbjerg kan man desuden finde et udvalg af hendes drikkeglas, karafler, stager, vaser og skåle, som også ekporteres til Frankrig, Irland og Sverige. "Lærdommen om glas er uudtømmelig og arbejdsprocessen som en tango, hvor min partner er det glødende, levende glas, der har sin egen vilje. Som trinene øves, lærer vi hinanden bedre at kende, og vi danser sammen. Det færdige produkt er et resultat af takten, rytmen og glæden i dansen. Dans er glæde, glas er glæde, og glad bliver jeg."
- Charlotte La Cour
_______________________________________________________
Grupper
Større selskaber/grupper er også velkomne, men bedes dog henvende sig forud pr. telefon for nærmere aftale. Bestillinger
Specialopgaver udføres. Du har muligheden for at sætte dit personlige præg på f.eks. Få en snak med Charlotte. Firmagaver
Glas er kunst og brugsting i ét, glas er tidsløst og mulighederne for kombination af form, farver og dekoration er mange. Glaspusteriet Fanø hjælper gerne med udformningen af jeres virksomheds eget design. Udstillinger
Glaspusteriet Fanø udstiller gerne hos interesserede kunstforeninger, virksomheder, organisationer o.l.. Henvendelse kan ske til Charlotte.