21/03/2025
Det er med et tungt hjerte, at jeg skal dele nyheden om, at Krea & Co's daglige værksted lukker helt ned per 31/3-2025. Vi forsætter stadig som eventbureau rundt til kreative messer og arrangementer, hvor I fortsat vil kunne finde os og vores mobile værksted - men alt aktivitet i værkstedet i Købmagergade vil blive lukket ned, for at holde fokus på hvad vi er gode til.
Værkstedet har været fundament for så mange hjertevarme og glade stunder, og det har været et eventyr vi absolut ikke fortryder. Desværre har alt godt en ende, og det gælder desværre også for vores værksted, som har været tilgængeligt for store, små og alt derind imellem i snart ét år.
Det er et vemodigt farvel til Købmagergade, men heldigvis venter nye, spændende muligheder forude.
Sidste åbningsdag bliver lørdag d. 29/3-2025 (10-16). Alle gavekort m.v. skal bruges inden da, og refunderes ikke til kontantbeløb.
På vegne af Krea & Co - TAK for oplevelsen. Det har været lærerigt, hårdt og pisse sjovt. Knus Caroline