06/10/2026
🌸 Kære kunder 🌸
Det kan være lidt af en udfordring at købe blomster ind til ugen. Salget svinger utrolig meget fra dag til dag – nogle dage bliver der nærmest revet blomster ned fra hylderne, og andre dage står vi tilbage med lidt for mange.
Derfor har vi indført vores “Too Good To Go”-podie 💐
Her sætter vi buketter, som ikke er blevet solgt, men som stadig sagtens kan pynte og glæde et par dage.
Buketterne fejler ikke noget – de har blot kortere holdbarhed end vores øvrige buketter, og derfor sælges de til en lavere pris.
Vi har både skiltet ved podiet og mærket de enkelte buketter, så det er tydeligt, at der er tale om buketter med kortere holdbarhed.
Vi har dog oplevet et par gange, at mærkerne bliver fjernet fra buketterne.
Det er vi faktisk rigtig kede af, da det kan betyde, at modtageren ikke er klar over, at buketten har kortere holdbarhed.
Derfor vil vi gerne bede jer om at lade mærket blive siddende på buketten – og meget gerne gøre modtageren opmærksom på det, hvis buketten er købt som gave. ❤️
På den måde undgår vi misforståelser og dårlig omtale, og samtidig hjælper I os med at mindske blomsterspild. 🌱
Tak fordi I hjælper os med at få mest muligt ud af blomsterne – og mindst muligt i skraldespanden. 💚