07/10/2026
I okt. mdr udstiller ROLF MURHART i KUNSTNERVINDUET i FAIR TRADE LOLLAND.
Han siger selv om sit kunsthåndværk:
Jeg benytter mig af den kendte pølseteknik til mine kander, skåle og fade. Undervej i processen ændrer den enkelte ting sig næsten umærkeligt - og går fra at være en brugsting til at blive en skulptur, der danner sit eget rum og har sin helt egen personlighed. Jeg modellerer det skæve og det uperfekte. Det er lidt en protest mod alt det perfekte vi kan købe på nettet og i gavebutikker - selv i supermarkeder finder vi flotte krus og kander til under 20 kr.
Ved at søge det uperfekte og det naive udtryk skifter krukker og kander karakter.
Krukker, skåle og kander er stentøj - brændt ved 1280 grader.