07/01/2026
Der kommer lige en lille hilsen her fra værkstedet, hvor hjulene så småt er gået i gang igen, efter vi er vendt tilbage fra en hektisk december efterfulgt af en dejlig tiltrængt juleferie. Det nye år starter koldt og hvidt ud, og giver som altid anledning til at nulstille og se lidt fremad ❄️
Samtidig kommer her en lille 2025-recap, hvor jeg personligt rundede et skarpt hjørne, Oh Oak fyldte 10 flotte år, vi åbnede kaffebaren , der kom nye spændende samarbejdspartnere og kunder til, gamle samarbejder blev styrket, nye udstillingsmuligheder åbnede sig, nye fantastiske medarbejdere kom til og så fik jeg ikke mindst mulighed for at rejse til Island i en lille måned og fordybe mig i mit materiale.
2026 lægger også hårdt ud med en længere rejse, men meget mere om det senere! Det er et kæmpe stort privilegie at kunne starte endnu et år som selvstændig keramiker og virksomhedsejer, og det er ikke mindst på grund af alle jer der følger med her på kanalen, liker og kommenterer, kommer forbi butikken i Nexø, besøger mig på markeder og klikker ind på webshoppen. Jeg har sagt det før, men jeg tager det bare aldrig for givet at kunne lave det jeg elsker hver dag. Så tak for det! ✨
Apropos webshoppen, så lægger jeg ud med at give fri fragt på alle ordrer (i Danmark) i resten af januar, med checkud-koden FREESHIP26. Vi fylder op løbende efterhånden som vi får ting ud af ovnene her de næste par uger.
GODT NYTÅR!