Bæredygtige danskproducerede lamper og udemøbler
Adresse
Penselstrøget 24
Roskilde
4000
Telefon
Internet side
Underretninger
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Woodumix sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Kontakt Virksomheden
Send en besked til Woodumix:
Genveje
Type
WUM - en kort introduktion
WUM er et nyt dansk design brand inden for interiør og møbler. Første kollektion er en serie danskproducerede lamper i metal og træ, men mere er på vej.
Det er vores målsætning er at bringe nye unikke produkter på markedet, der skiller sig ud fra mængden. Design, originalitet og funktionalitet skal gå op i en højere enhed. Det kobler vi med bæredygtighed, lokal produktion og social ansvarlighed under overskriften ’Samvittighedsfuld produktion’, hvor hele produktionskæden arbejder mod samme mål.
Lamper fra WUM produceres i Danmark i samarbejde med udvalgte håndværksvirksomheder. Alle er optagede af, at kvalitet og godt håndværk skal gå hånd i hånd med miljørigtig produktion og social ansvarlighed. Produktion i Danmark er helt grundlæggende ensbetydende med ordnede arbejds- og produktionsforhold, bl.a. overenskomstmæssige lønninger, højt sikkerhedsniveau, sundt arbejdsmiljø og efterlevelse af verdens skrappeste miljøregulering for industriel produktion. Lokal produktion understøtter ydermere det samfund vi er en del af og den transportmæssige miljøbelastning minimeres.
Med valget af træ og metal som lampernes hovedbestanddele er der tale om særdeles holdbare materialer. Alt træ er fra lokale danske skove og naturligvis PEFC-certificeret. Stålet er af svensk oprindelse, og hører til blandt de mest genanvendelige materialer i verden. Der er også tænkt på fra vugge-til-grav, hvor lamperne nemt kan skilles ad. Farvelægningen sker i form af pulverlakering, der opfattes som den mest miljøvenlige og holdbare form for lakering. I modsætning til konventionelle vådmalinger indeholder pulveret ingen organiske opløsningsmidler. I forbehandlingen af emnerne anvendes ingen kemikalier, men alene højtopvarmet sæbevand.