Hvem er vi og hvad er vores mission? Vi er to kvinder som brænder for kreativitet, fordybelse og det at arbejde med vores hænder. Flere psykologiske teorier viser, at det at være kreativ kan dæmpe angst og depression, samt løsne op for stress. Så hvorfor ikke få noget mere kreativitet ind i hverdagen? Men hvorfor er kreativitet så, så godt? Når vi udfolder kreativiteten, hvad enten det er ved at l
ege med ler, male, eller noget tredje, så koncentrerer- og engagerer vi os i det. På den måde holder vi fokus på processen, træner opmærksomheden og får ro på kroppen. Det gør vi fordi vi har et sted at plante øjnene og hænderne: der hvor vi har klumpen af ler og tankerne, som fokuserer på projektet og de små beslutninger, vi hele tiden tager. Kreativiteten kan bringe os i flow [1] - en positiv tilstand, vi kommer i, når vi virkelig er motiveret for noget, glemmer alt andet, og derigennem får en succesoplevelse. Forskning peger på, at de mennesker, der ofte oplever flowtilstanden beskriver sig selv som mere lykkelige end dem, der ikke oplever flow. I en travl hverdag, kan det kan dog være en udfordring at finde ind i flowtilstanden. For det første kræver det som regel mere energi og engagement at gå i gang med en aktivitet, som kræver noget mere af os, end fx at tænde fjernsynet eller at tjekke mails og instagram. Så hvorfor ikke gøre det mere simpelt at være kreativ? Vi har selv erfaret, at det kan være svært at komme i flow i en travl hverdag. For hvornår skal vi lige finde tiden? Jaja, vi kan slukke for fjernsynet og pakke mobilen væk, og sætte os med hænderne i ler. Men vi skal jo altså også lige have købt leret, og hvad for noget ler skal vi købe? Skal vi have noget bestemt værktøj? Hvordan skal det tørre? Og til sidst er vi endt med at blive så frustreret, at vi har givet op inden vi overhovedet kom i gang. Det vil vi nu gøre op med! Vi vil gøre det simpelt at være kreativ. Vi tilbyder forskellige workshops, hvor vi hjælper dig i gang med kreativiteten. Det er ikke i alle workshops du når i mål med hele projektet, men du får vejledningen og støtten i at komme igennem det selv. Til alle vores workshops medbringer vi de materialer der skal bruges, så det eneste du skal koncentrere dig om, er at være kreativ.
[1]
Flow er et begreb den ungarske psykologiprofessor, Mihaly Csikszentmihalyi beskriver som "the secret to happiness". I sin bog Evolution og flow (2008) beskriver Csikszentmihalyi endvidere: "Et rigtig godt eksempel på flowtilstanden kan ses, når børn leger. I legen er det tydeligt, at se børnene er i en anden verden og dybt koncentreret i legens verden"