29/10/2026
🎨 VI HAR EN DEJLIG NYHED AT DELE! 🎉
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi har tilbudt Kamilla en læreplads hos Wilhelmsen Maler! 👩🎨🖌️
Kamilla var i praktik hos os i uge 41 og 42, hvor hun gjorde et fantastisk indtryk på både os og vores medarbejdere.
Hun viste gåpåmod, interesse for faget og lysten til at lære – og det skal selvfølgelig belønnes! 💪
Derfor glæder vi os rigtig meget til at byde Kamilla velkommen på holdet fra januar, hvor hun starter på H1 i maleruddannelsen.
❤️ Vi skal passe på vores håndværk – og dem, der skal føre det videre!
Hos Wilhelmsen Maler er vi stolte af at være et malerfirma gennem fire generationer.
Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi som håndværksvirksomhed tager ansvar for at uddanne fremtidens malere og giver nye mennesker mulighed for at komme ind i faget.
For os handler det ikke kun om at få en ekstra hånd med på holdet, men også om at give vores erfaringer, faglige stolthed og glæden ved godt håndværk videre til næste generation.
Stort tillykke med lærepladsen, Kamilla! 🎉
Vi glæder os til at få dig med på holdet og følge din udvikling som maler! 🖌️