18/08/2026
Jeg har fået en lille smag af frihed🧡
Ikke den store, fuldstændige frihed, hvor man kan slippe alle systemer og selv bestemme alting.
Men den frihed, der opstår, når man begynder at skabe et liv, der føles mere som ens eget.
Vi er alle en del af forskellige systemer.
Selv var jeg en del af ét bestemt system gennem 16 år af mit arbejdsliv – de sidste år som leder.
På et tidspunkt mærkede jeg, at det ikke længere resonerede med det liv, jeg gerne ville leve.
Jeg længtes efter mere mening. Mere ro. Mere frihed.
Så jeg skiftede spor og begyndte at bygge noget nyt.
Thy-Zen.
Jeg troede måske, at det at træde ud af ét system ville føles som at blive fri.
Men jeg opdagede hurtigt, at sådan fungerer livet ikke.
Selvom jeg havde forladt ét system, var jeg stadig en del af mange andre. Og det ramte mig faktisk lidt hårdt at erkende, hvor svært det er helt at bryde fri og skabe sig det liv, man drømmer om.
Men måske handler frihed ikke om at slippe helt fri.
Måske handler det om de små valg.
De små brud med det, der holder os fast.
De små skridt i retning af det liv, vi egentlig gerne vil leve.
Og det er sådan, jeg ser Thy-Zen.
Det har ikke gjort mig fri af alle de systemer, jeg er en del af. Men det har givet mig muligheden for at skabe noget, der bygger på mine værdier.
Noget, hvor jeg selv kan vælge retningen.
Noget, der hver dag bringer mig en lille smule tættere på det liv, jeg gerne vil leve.
Et liv med mere mening.
Mere ro.
Mere frihed.
For selv en lille smag af frihed er værd at kæmpe for. 🤎